​KONTAKT DØGNVAGGT 24/7

Energibolig

Noget for dig? skal dine vinduer udskiftes eller forbedres

​Vigtigt for skønheden og værdien: Vinduet skal passe til dit hus Renovering kan være bedst og billigst: Nyt glas ”toptuner” dine gamle vinduer Helt nye vinduer? Sådan vælger du den bedste løsning Så nemt er det: Tjek selv dine vinduer og dine ruder

I de fleste danske huse er der penge at spare på varmeregningen ved at forbedre vinduerne. Mange kan opnå en stor forbedring – også på indeklimaet – blot ved at skifte ruder i de ”gamle” vinduer. Andre er nødt til at skifte vinduerne. Her kan du læse om, hvad der passer bedst i dit tilfælde.​


​Du ved med sikkerhed, at du kan forbedre vinduerne, hvis det trækker koldt fra dem, eller hvis der dannes kondensvand (dug) på indersiden af ruderne. Så isolerer de helt sikkert for dårligt. Men også hvis det står mindre slemt til, kan du med stor sandsynlighed spare på varmeregningen og få bedre komfort indendørs, hvis du gør noget ved vinduerne.

Glasset er vigtigt

​Rent energimæssigt er der i en del tilfælde kun glasset til forskel mellem ældre og nye vinduer. Mange nye vinduer har nemlig en traditionel karm/ramme konstruktion, som stort set er identisk med konstruktionen i ældre vinduer.

Men moderne ”energiglas” og ”energiruder” er langt bedre til at holde på varmen end traditionelt glas, og derfor ser det umiddelbart ud, som om det nye vindue er bedre.


Har du ældre vinduer, hvor der ikke er brugt energiglas, kan du derfor komme meget langt, alene ved at skifte ruderne.

Til ældre vinduer med forsatsrammer eller med koblede rammer, skal du få isat energiglas – ét lag glas med en varmereflekterende belægning - som det inderste lag glas. Det er normalt en del billigere end at skifte hele vinduet.

Og rent energimæssigt er det faktisk lidt bedre end et splinternyt vindue med traditionel karm/ramme-konstruktion og 2-lags energiruder – eller ”super-lavenergiruder”, som nogle fabrikanter bruger som betegnelse for denne rudetype.

Har du ældre termovinduer, som er i fornuftig stand, kan du få udskiftet selve ruderne med nye energiruder, det vil sige nye termoruder med ét eller flere lag energiglas og med såkaldt ”varm kant”. Også det kan være billigere end at skifte hele vinduet.

Og energimæssigt bliver resultatet det samme, som hvis du vælger at købe nye vinduer med tilsvarende ruder og traditionel karm/ramme-konstruktion.

Hvis det eksisterende vindue ikke lukker tæt, skal det dog også bringes i orden, typisk med nye tætningslister.

Den største energibesparelse opnås normalt med 3 lag glas, hvoraf de 2 er energiglas. I nyere vinduer med store rudeformater kan det gøres med 3-lags energiruder. I ældre, bevaringsværdige vinduer med sprosser kan der i stedet - hvis det er praktisk muligt - bruges 2-lags energiruder som forsatsglas eller i en koblet ramme, så der i alt bliver 3 lag.

Karm og ramme har også stor betydning

Men hvis du vil have det ypperste i isolerende vinduer, er der kommet nye, mere avancerede typer frem, som går et skridt længere.

Det er vinduer, som ikke alene har energirigtigt glas men også en moderne karm/ramme-konstruktion, med geometri og materialer som giver betydeligt mindre varmetab end de træ- og træ/alu-vinduer, som vi er vant til. Læs her om ”Fremtidens vindue” som faktisk allerede kan fås i dag (nederst på den nye side).

Den slags vinduer er stadig dyrere end andre nye vinduer, hvor det kun er glasset, som er energirigtigt. Men merprisen tjener sig hjem, hvis energipriserne for alvor begynder at stige. Og ved at vælge de mest energirigtige modeller, mindsker du risikoen for at investere mange penge i nye vinduer, der måske er energimæssigt forældede om få år. Det er nemlig meget sandsynligt, at vinduer, hvor både glas, karm og ramme er energioptimeret, vil blive standard i løbet af de kommende år.

Hvis du har et ældre hus med små rudeformater og sprossevinduer, kan det være svært eller umuligt at finde nye vinduer, der passer til huset rent arkitektonisk og som samtidig har helt moderne karm- og ramme-konstruktion. Men til sådanne huse findes der heldigvis andre gode løsninger, typisk med forsatsruder eller ”koblede vinduer”. Den type løsninger bruges næsten altid ved renovering af fredede og bevaringsværdige bygninger. Se her hvor gode ældre vinduestyper kan blive med sådanne løsninger.

Renovering eller nye vinduer?

Hvad er fornuftigst - at købe nye vinduer eller at renovere de eksisterende med nyt energiglas/energiruder og måske med istandsættelse og tætning? Det kommer både an på husets alder og stil og på de ”gamle” vinduers basale kvalitet og vedligeholdelsesstand. I nogle tilfælde får du mest energibesparelse for pengene ved at renovere de eksisterende vinduer. I ældre huse kan det desuden være den sikreste metode, hvis du vil bevare husets originale arkitektur. Men der kan naturligvis også være tilfælde, hvor de eksisterende vinduer ikke er værd at bevare.
Når det gælder valg af nye vinduer, er der store forskelle. Nogle nye vinduer isolerer ringere, end et godt renoveret, gammelt vindue, andre ligeså godt og andre igen klart bedre. Der er også vigtige forskelle på nye vinduers kvalitet – og dermed hvor længe de holder – og på hvor godt, deres udseende passer til det enkelte hus. Det betaler sig at vælge med omtanke – og at købe høj kvalitet.

På de fire links nedenfor kan du få indsigt og gode tips til, hvad der passer i din situation.

Kontakt os​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Bliv ringet op​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

VI KAN UDFØRE
​DINE ØNSKER​.

​Drømmer du om glashylder med polerede kanter eller spejle efter din mål?

​​Klik her og læs mere

DØGNVAGT

RING PÅ TLF.:
+45 70 23 43 23

VI MEDLEM AF